Sorten er fremkommet af en kerne fra et kinesisk æble sået i 2007.
Sorten har nogle egenskaber, der gør, at jeg regner med at bruge den i mit fremtidige arbejde med at udvikle nye æblesorter. Æblet har lang holdbarhed. Det sidder godt fast på grenen. Der ses ingen skurv på æblerne. Det er et rødt æble. Det er meget fast med en god smag.
Æblet er lille. Der er 2 veludviklede kerner i hvert rum.
Æblerne sidder stadig på træet sidst i november. Kun få er faldet af.
Æblerne er nemme at gemme. Den 02-06-2020 havde jeg stadig æbler, der havde overvintret i mit drivhus og den sidste måned udenfor. Æblerne er runkne og bløde, men de har en fin smag og kan stadig bruges i f.eks. en salat.
Sorten har jeg brugt som fadersort i en krydsning med Era, der er en rødkødet æblesort. Planen er skabe en rødkødet æblesort med lang holdbarhed.
|