Cox Orange Pippin, æble

Ordet Pippin bruges til at beskrive et frøsået æble. Et af de mest berømte af disse er Cox's Orange Pippin. Tidligre mente man, at det stammer fra et frø af Ripston Pippin sået af en pensioneret brygger Richard Cox i Colnbrook i Buckinghamshire omkring 1825. Nyere DNA analyse viser imidlertid, at det snarere stammer fra et frø fra sorten Margil, og at Ripston også stammer fra en kerne fra Margil.
Margil æble har været kendt i Frankrig siden starten af 1600-tallet. Stammer fra Normandiet, hvor den ofte har været brugt til most og cider.

Sorten Cox Orange var kommet til Odense i 1867, og i 1920 var det den sort, der blev lavet flest træer af i danske planteskoler. Den var i mange år den mest dyrkede sort her i landet, i England og Holland. Den bliver ikke så god i lande med varmere klima længere sydpå, selv om den godt kan lide en varm dansk sommer.

I tidens løb er der opstået flere kloner af Cox Orange, hvor det især er en rød til højrød farver, der adskiller klonerne fra det oprindelige Cox Orange. I 1902 fremkom en Rød Cox Orange hos Frugtavler Rasmus Dall i Sdr. Bjært ved Kolding. Planteskoleejer P. Kortegård, Blangsted ved Odense, har formeret og udbredt en Rød Cox's Orange, som muligvis er den samme variant som opstod i Sdr. Bjært. I 1913 opstod i England en højrød variant, der kaldes Crimson Cox. Denne klon har været meget udbredt i Danmark, men det siges, at smagen ikke helt kan måle sig med den oprindelige Cox Orange. I England er også opstået en mere farverig klon, der kaldes Queen Cox. Det er primært denne klon, der forhandles i planteskolerne i vore dage. Klonen adskiller sig fra det oprindelige ved at have mere farve og være delvis selvbestøvende. Kvaliteten skulle svare til det oprindelige Cox Orange. I Sverige er opstået en storfrugtet klon.

Træets vækst er middel. Får det lov til at passe sig selv, danner det en bred tæt krone med overhængende grene.

Træet blomstrer sidst på sæsonen. Blomsterne er hvide og knopperne smukt rosenrøde.

Æblerne er af lille til middel størrelse og regelmæssigt runde. Farven er gulgrøn med en rødorange kind på velmodne frugter. Æblet kan være delvist dækket af rust, især omkring stilken. Der findes nye kloner med kraftigere rødorange solside.

Cox's Orange har fast, halvtørt og sødligt frugtkød med kraftig aroma. Det er et utroligt velsmagende spiseæble, men egner sig også fortrinligt til bagværk, desserter, salater mm. Holder formen godt ved stegning, bagning og kogning.

Det beskrives ofte som vanskeligt at dyrke, men min erfaring er, at det er en udmærket havesort, der giver mange skurvfri æbler, blot det får gode vækstbetingelser.

Æblet plukkes midt i september og kan gemmes til januar. Optimal spisekvalitet i uge 44 – 50.

Cox Orange hører stadig til blandt de bedste æbler, der findes.

Velegnet æblesort til haven.

Æblet kan forveksles med Ellisons Orange, Guldpearmain, Holsteiner Cox, Laxton Superb og Ribston.