Podetape
Podetape er en tape der består af polyolefin og voks. Det er vandtæt, fleksibel og elastisk. Gasser som oxygen og kuldioxid kan trænge igennem, samtidig med at det fungerer som en effektiv fugtbarriere. Den kan anvendes ved okulation, chip-budding og kopulation mm.
Podetapen kan strækkes og udvider sig som planten vokser. Tapen er ikke klæbende, når den er i rullen, men bliver klæbende når den strækkes. Der er derfor ikke behov for at binde knuder.
Tapen kan gennembrydes af knoppen der spirer, hvorfor det skulle være muligt at dække knoppen helt ved okulation. Ved kopulation kan tapen spændes over bast eller podeelastik, hvis der er behov for en kraftig fastgørelse af podekvisten, eller podningen kan foretages med podetapen alene.
Tapen nedbrydes naturligt når den udsættes for solens lys, så der skulle ikke være miljøproblemer ved at anvende tapen. |