Sonneruplund.dk

     
Æble   Æblesorter
     
  Æbleoversigt i fotos
     
Kimblade fra æbleplante   Så et æbletræ
     
Podning af æbletræ   Podning af æbletræer
     
Okulation   Okulation og chip-budding
     
Befrugtet æble   Stikordsliste
   
  English version
   
Har du kommentarer, spørgsmål eller forslag til indhold så send en mail.
Kontaktoplysninger

   
  Sonneruplund.dk
på Facebook

   

Andre sider med fotos

     
Grønsisken   Fotogallerier mm
   
  Surrealistisk fotografi
   
Rejse til Kina   Fotos af fugle, insekter og fotos fra rejse til Kina
     
  Bella Boskob
     
  Makro og ekstrem makrofotografering - åben gruppe på Facebook
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 
Pigeon
 
Mutzu æbleblomster
 
 
Æblesorter   Æbleblomster
 
     
   
     
     
 

Æbler og deres anvendelse - udnyt havens æbler

Æbler og deres anvendelse
Æbler af forskellige slags. Æbler findes i mange afskygninger og til mange formål. I midten Boiken, forest Cox Orange, med uret, Egremont Russet, Bellida, Baya Marisa, Judar og Browns Apple.

Gode æbler til æblemost
For at opnå en afbalanceret æblemost, er det en god ide, at blande søde æbler med lidt syrlige og evt. nogle bitre.
Af æbler der giver en smagfuld most kan nævnes Gråsten, Filippa, Cox Orange, Dronning Louise, Ingrid Marie, Pigeon, Aroma, Bodil Neergård, Holstener Cox og Broholm Rosenæble.
For at sikre at mosten ikke bliver for sød, kan anvendes syrlige æbler som madæblerne Belle de Boskoop, Boiken, Bramley og Coulon, eller der kan anvendes mildt syrlige cideræbler som Browns Apple eller Judeline.
Ønskes tilsat lidt bitterhed kan anvendes cideræbler som Tremplets Bitter, Ellis Bitter eller Kingston Black.

Boiken saft
Det søde, det syrlige og det bitre blandes til en afbalanceret æblemost.
De 4 sorter blandet 1 til 1

Gode æbler til mos, æblegrød og æblekage.
Ikke alle æbler egner sig til mos. Der er nogle sorter, der er meget svære at få til at koge ud. Her nævnes nogle sorter der koger ud, samt giver en velsmagende mos.
Gråsten, Rød Ananas, Discovery, Belle de Boskoop, Filippa, Ingrid Marie, Elstar, Holstener Cox, Jonagold, Rajka og Bodil Neergaard. Baya Marisa, der er et rødkødet æble, giver en fortrinlig rød mos.

Æbler til mos
Baya Marisa giver en smuk rød og velsmagende mos, æblegrød og æblekage


Gode æbler til æbleflæsk

Æblerne til mos, kan også bruges til æbleflæsk, men vil man gerne have et æble der beholder lidt af formen kan anbefales Cox Orange.

Æbler til æbleflæsk
Cox Orange æbler holder formen godt, når de bliver kogt eller stegt

Gode æbler til salat
Æbler til salat må der gerne være lidt bid i. Der skal være lidt syre og gerne lidt bitterhed, som i Pigeon familien. Som f.eks. Alm Pigeon, Pigeon Ildrød og Broholm Rosenæble.
Andre gode sorter er Transperente Blanche, Rød Ananas, Rogers Macintosh, Aroma, Filippa, Jonagold, Ingrid Marie og Løgæble.
 
Æbler er også velegnet til dekorative formål.
Æbleringe. Æbler er også velegnet til dekorative formål.


Gode æbler til bagning

Gråsten, Elstar, Bellida, Aroma, Ingrid Marie, Filippa, Broholm Rosenæble og Pigeon.

 
Søde æbler
De fleste æblesorter, der gennem tider er blevet dyrket og solgt i Danmark, har en god balance mellem det søde og det syrlige. Men med påvirkning af udenlandsk dyrket frugt, er efterspørgslen efter sødere æbler stigende.
Æbler hvor syreindholdet er lavt opleves som søde. Her er 5 æblesorter, der opleves som søde og samtidig er af god kvalitet. De 2 første sorter er nye sorter, der forhandles i planteskolerne. Flaskeæble er en gammel sort, der nu forhandles i planteskoler igen. De 2 sidste er ældre sorter, der normalt kun laves på bestilling.
Redfree, Bellida, Flaskeæble, Zoete Oranje 1441 og Amerikansk Melonæble.
 
Syrlige æbler foretrækkes oftest til anvendelse i køkkenet som madæblerne Belle de Boskoop, Boiken, Bramley og Coulon. Syren i æblerne giver dem en friskhed, der er ønskelig i mange retter.

Æblenaps
Æblesnaps
Æblesnaps. Det er også spændende at forsøge at lave sin egen snaps. Man bruger et glas med tætsluttende låg. Kommer æblestykker i og fylder op, så æblerne er dækket med vodka eller brøndum snaps, og lader det trække 14 dage eller længere. Det er bedst at undgå de søde spiseæbler, da de giver en meget sød snaps. Har man bitre cideræbler, er det et forsøg værd.
Snapsen på billedet herover er lavet på pigeonæbler og lidt slåenbær, der har fået frost. Den har trukket et lille år og er rigtig god nu.
Forsøg med æblesnaps på cideræbler 2017.

Æbleskrællemaskine
Æbleskrællemaskine

Æbleskrællemaskinen er en enkel men effektiv maskine, og så er den sjov at bruge for børn.
Skrællemaskinen klarer 3 opgaver. Den skræller æblet, fjerner kernehuset og skærer æblet ud til en spiral. Skærer man spiralen igennem på den ene side, får man æblet i æbleringe.
Skrællefunktionen kan slås fra, så man får æbleringe med skræl, der kan bruges til dekorative formål.
 
Røde pigeonæbler som julepynt  
Juleæbler - røde pigeonæbler som julepynt

 
Æbler som julepynt. Har man fået gemt nogle af de små æblet til jul, kan de anvendes som julepynt. Her i et udendørs grantræ. Samtidig kan de blive et fødeemne for havens fugle i den kolde tid.
 
Æbler som foder til vildt
Rådyr nyder æblerne i det sene efterår
Sjagger med æble i sneen
Sjagger med æble i sneen

Overskud af æbler. Har man et overskud af æbler, kan de bruges som foder til vilde dyr og fugle, og dermed give os gode oplevelser af natur i vinterens løb

 
 
 

 

Æble
 
E-bog
Om podning mm
Ebog om podning
Trin for trin
 
E-bog kan også købes for 50 kr via mail til flemming@thorninger.net
 

 

 

 
E-bog med fotos