Rød Belle De Boskoop, æble
Belle de Boskoop stammer fra Boskoop i Holland, hvor det er fremkommet, ved frøudsæd af Reinette de Montfort, midt i 1800-tallet. Det Jyske Haveselskabs anbefaler i 1899 Belle de Boskoop til plantning på de bedre jorder.
Træet er kraftigt voksende og blivet et bredkronet træ. Det er frugtbart, men har stærk tendens til vekselbæring, hvis det ikke udtyndes på et tidligt stadie. Der er god modstand mod sygdomme. Blomstringen er middeltidligt. Sorten er triploid og kan ikke bestøve andre æblesorter.
Æbler er store og uregelmæssige. Grundfarven er matgrøn og dækfarven er rød. Frugterne er ofte dækket af en gulbrun rustbelægning. De nye kloner er mere røde med mindre rust.
Kødet er fast, ret groft og tørt. Smagen er syrlig med kraftig aroma.
Plukkes 1. halvdel af oktober og kan gemmes længe.
Belle de Boskoop er et højt værdsat madæble. Får det lov at modne færdigt på træet, bliver det et velsmagende spiseæble, men høstes det for tidligt, er det uegnet til spisebrug.
Velegnet æblesort til haven.
Æblet kan forveksles med Ribston og Coulon. |