Podning
Æbletræer kan formeres ved at så æblekærner, men man vil i de fleste tilfælde ikke få et æble, der ligner det, man har høstet kærnen fra. Det nye æbletræ vil have gener både fra modersorten og fra fadersorten. Sandsynligheden for, at det vil få gode frugter er meget lille. Vil man lave et træ, der bærer æbler af en kendt sort, skal man pode. Metoden går i sin enkelhed ud på at tage en gren eller knop fra den sort, man ønsker at formere og forsøge, at få den til at vokse sammen med det træ man har valgt skal danne roden. Der er i ældre litteratur beskrevet mange metoder til at pode efter, men de i dag mest brugte metoder til formering af frugttræer er okulation, chip-budding, kopulation og barkpodning. Skal et ældre træ ompodes, eller er podekvisten meget tyndere end grundstammen, bruger man barkpodning. Kopulation og barkpodning foretages i foråret marts-april. Okulation og chip-budding foregår i sensommeren, medens træerne stadig er i vækst.
Kopulation
Kopulation udføres ved at lægge et ca. 2-4 cm langt skråsnit i både grundstamme og podekvist. Podekvistens skråsnit lægges nu sammen med grundstammen, så vækstlaget på de to skråsnit har størst muligt kontakt. Herefter bindes de fast med podetape, bast eller podeelastik. Bruger man bast eller podeelastik skal sårflader smøres med podevoks eller sårbalsam, så podekvisten ikke tørrer ud.
Når podekvisten og grundstammen har samme tykkelse giver et skråsnit i begge stor kontakt mellem vækstlagene.
Kopulation(sidepodning)
Er grundstammen tykkere end podekvisten bliver der bedre kontakt mellem vækstlagene, hvis man nøjes med at skære et lag af grundstammen i den ene side. Det hedder også en sidepodning.
Skråsnittene skæres traditionelt med en skarp podekniv på lige stykker af podekvist og grundstamme. Nogle gange kan knopperne sidde så tæt, at det kan være svært at finde et lige stykke og få skåret en lige flade. Det kan derfor være en hjælp at have en podehøvl, hvormed man altid kan lave lige snitflader. Er snitfladen på podekvist og grundstamme af forskellig bredde, sørger man for, at de flugter i den ene side, så vækstlagene støder sammen, i det mindste, i den ene side.
Barkpodning
Barkpodning kan benyttes når grundstammen er tykkere end podekvisten. På podekvisten lægges et 2-4 cm langt skråsnit som ved kopulation. Træet der skal anvendes som rodmateriale skæres tilbage til hvor podekvisten skal indsættes. Der skæres en lodret revne i barken, der svarer til snittet på podekvisten. Barken løsnes forsigtigt og podekvisten skubbes ind bag barken. Podekvisten bindes fast med bast eller podeelastik. Der smøres med podevoks eller sårbalsam omkring podekvisten, så den ikke tørre ud.
Barkpodning foretages bedst sidst i marts, først i april. Tidligere kan det være svært at få barken til at løsne.
På billederne herover vises en barkpodning på en "ny" grundstamme. Barkpodning kan også anvendes til ompodning af ældre frugttræer. Se mere.
Okulation
Okulation kan kun gennemføres, når grundstammen er i vækst. Podekvisten er kun en knop med barkflis omkring. I grundstammens bark udføres et T-snit og knoppen placeres under barklaget. Når knoppen er vokset fast kan grundstammens top fjernes. Det gøres normalt efterfølgende forår. Se mere.
Chip-budding foretages som okulation, når træerne er i vækst, men istedet for at lave et T-snit i barken som ved okulation, skæres istedet en splint af træet hvor knoppen placeres. Se mere.
Poderekvisitter
Ved kopulation skal der skæres et skråsnit i både podekvist og grundstamme der skal være meget plant så de to dele passer sammen. Til det bruger man normalt en podekniv. Det kræver en del øvelse. I stedet for podekniven kan man bruge en minihøvl eller podehøvl. Podehøvlen gør det meget nemt at lave plane flader, der passer sammen. Til okulation og barkpodning findes der en speciel formet podekniv, der kan bruges til at løsne barken fra stammen. Se okulations podekniv. Til at binde podekvisten sammen med grundstammen er bast et velegnet materiale. Det holder indtil podekvisten er groet fast til grundstammen og forgår med tiden på en naturlig måde. I mere professionel produktion bruger man i dag podeelastik. Det er hurtigere at arbejde med i store produktioner. Til forhindring af udtørring af podekvisten bruges podevoks eller sårbalsam, der er flydende og let at smøre på.
Podekviste
Podekviste til kopulation og barkpodning indsamles fra sunde og sygdomsfri første års skud fra moderplanten. Podekviste kan høstes i frostfrie perioder fra tidlige vinter og indtil ind i april. Se mere. Skal podekviste gemmes, er den sikreste metode at pakke dem ind i fugtigt avispapir og grave dem lidt ned i en ikke vandlidende jord. Her bevarer de den rette temperatur og fugtighed. Når podekvisten skal anvendes klipper man de to ender af, der kan være lidt indtørrede. Når der skal podes, skære man podekvistene til, så der er 2 til 3 knopper, der har mulighed for at skyde.
Podekviste kan i Danmark bestilles hos Pometet i Tåstrup, hos De Gamle Sorter eller hos Blomstergården. Podekvistene skal normalt bestilles inden midt i december måned, og leveres normalt sidst i marts. Det er muligt at bestille podekviste fra England hos Brogdale Farm, hvor den engelske natiolale frugtsamling findes. Hvis sorten findes hos Brogdale Farm kan den søges i NFC's database.
Alt efter hvordan man skaffer grundstammerne, kan de være plantet ud i planteskolen, plantet i en potte, eller hvis man har købt dem om foråret, kan bundtet af grundstammer være gravet ned i jorden for at bevare fugtigheden.
Det kan være lettest at pode inden grundstammerne er plantet ude i jorden eller i en potte. Man skal dog være forsigtig med, at rødderne ikke tørrer ud.
Selv bruger jeg at plante rodmaterialet i potter i god tid før, der podes. Potterne stilles i koldt drivhus i ca. 14 dage før, der podes sidst i marts.
Æblegrundstammer er plantet i potter midt i marts. De stilles i koldt drivhus i ca. 14 dage inden podningen sidst i marts.
Hvad enten de nypodede træer er plantet ud i planteskolen eller plantet i potter i drivhuset, er det vigtigt, at de bliver gødet og vandet regelmæssigt.