Mistelten, Viscum album
Misteltenen gror fint på æbletræer og andre frugttræer.
Misteltenen er hjemmehørende i det meste af Europa. Det er en stedsegrøn busk, som kan blive ca. 1 m i diameter. Den er en halvsnylter, der har sin egen fotosyntese, hvor den opbygger organisk stof ved hjælp af sine grønkorn, mens den optager vand og mineraler fra træet.
Misteltenen er særbo, hvilket vil sige, at der findes både han- og hunblomster. Bestøvningen klares af insekter. Bærrene spredes af bær-ædende fugle som misteldossel, silkehalen og munken.
Såning af mistelten bær kan ske fra sidst i januar til april. Vendt ikke for længe, da de ellers risikerer at blive spist af silkehaler. Frøet klemmes ud af bærret og placeres på tynde grene. Frøets spire har svært ved at trænge igennem barken på ældre grene. Frøhviden er meget klæbrig og får frøet til at hænge fast på grenen.
Bærene skal være helt friske. Bær fra mistelten man køber i plantecentre mm, kan ikke bruges.
Det er bedst, at placere misteltenen på træets solside, da planten har brug for lys til fotosyntesen.
Rådyr kan finde på, at spise lavt siddende mistelten planter.
Normalt er det kun 10 – 20 % af frøene, der bliver til planter, derfor skal man regne med at placerer 10 til 15 frø på hvert træ, af hensyn til den senere bestøvning.
Fra frøet er sået, kan der godt gå et par år inden misteltenen skyder ud af træet. |