Æblesorter på Sonneruplund.dk

Æblets historie
Æbler tilhører, ligesom pære, rosenfamilien. Æbler findes vildtvoksende flere steder i verden, og dets oprindelse er derfor lidt usikker. I Europa findes vilde æbler i form af et lille tornet træ med beske og sure frugter. Æblet der er kendt som Abild er en art af Malus sylvestris (skovæbler), hjemmehørende i Europa så langt sydpå som Spanien, Italien og Grækenland til så langt mod nord som Scandinavia og Rusland.
Skovæblet Abild er blevet anvendt i Danmark i flere tusinde år. Man har fundet æblekerner og forkullede æbler i grave fra både sten- og bronzealderen. Vores forfædre har formodentligt ikke plukket æbler og spist dem direkte fra træerne. Dertil var datidens æbler alt for sure.

Almindeligt æble (Malus domestica) eller spiseæble stammer efter al sandsynlighed fra Malus sieversii, der er et vildæble, der vokser i Centralasien i det sydlige Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, nord Afghanistan og Xinjiang i Kina. Malus sieversii er søde æbler, der formentlig er spredt rundt af brune bjørne og vilde heste. Det har for nylig vist sig at være den eneste stamfader til de fleste sorter af de domesticerede æble (Malus domestica).

I det 13. århundrede f.Kr., importerede Ramses II (egyptisk farao) æbletræer som skulle dyrkes i Nil-deltaet. Omkring 35 forskellige sorter af æbler blev dyrket i slutningen af det 1. århundrede e.Kr. langs Rhinen.
Æbler var blandt de populæreste frugter i den persiske og romerske civilisation, og mange optegnelser vidner om stor respekt overfor de mest velsmagende sorter. Mindst 20 forskellige sorter omtales af Plinius den Ældre i hans Naturalis Historia, skrevet ca. e.Kr. 77-79. Romerne var begejstrede æbledyrkere og bragte de hjemlige æble til fjerneste egne af imperiet, herunder Storbritannien. Forud for dette, havde de indfødte kelterne brugt frugterne af det naturligt hjemmehørende vilde skov- æble som fødevarer, og brugte det også til produktion af alkohol.

Efter det romerske imperiums forfald, blev æble dyrkningen holdt i live i Nordeuropa af religiøse ordener. Fra omkring den ellevte og tolvte århundrede, fik dyrkning af æbler efterhånden en større rolle. I det trettende århundrede blev de første æble planteskoler oprettet i England, og i de følgende århundreder opstod en intens rivalisering i æble dyrkningen mellem de forskellige europæiske lande.

Fra 1200-tallet ses i dokumenter, at den lovgivende magt i Danmark forsøger at udbrede æblet på de danske gårde ved at præcisere antallet af æbletræer og ved at gøre indhegning af abildgården lovpligtig. Dette bliver stadfæstet i Jyske Lov, Danske Lov, Byvedtægter og skovforordninger. I Jyske Lov fra 1241 og igen i Danske Lov fra 1683 var der lovbestemmelser om, at abildgårde var beskyttet mod indbrud, som var det ejerens hus. I forbindelse med udskiftningen fra 1700-1850, hvor gårdene flyttede fra landsbyerne ud på nye markarealer, blev der anlagt frugthaver ved de nye gårde og huse. Fra ledende kredse blev der givet anvisninger på havedyrkning, og de landøkonomiske foreninger ligefrem opmuntrede til havedyrkning. Det kgl. Danske Landhusholdningsselskab ansatte en gartner, som rejste rundt som konsulent for at anlægge haver for bønderne og uddele frugttræer og frugtbuske gratis. Opgaverne i abildgården var mange, og f.eks. var arbejdet med podning frem til midten af 1800-tallet ofte kvindernes arbejde.

Udviklingen af nye æblesorter toppede formentlig engang i det 18. og 19. århundrede, hvor utallige amatører og professionelle gartnere var i færd med at udføre deres egne eksperimenter med krydsbestøvning, omhyggelig udvælgelse og afprøvning af nye frøsåede sorter. Ordet Pippin bruges til at beskrive et frøsået æble. Et af de mest berømte af disse er Cox's Orange Pippin der stammer fra et frø af Ripston Pippin sået af en pensioneret brygger Richard Cox i Colnbrook i Buckinghamshire omkring 1825.

Da de engelske kolonister kom til USA i 1600-tallet, fandt de kun vilde æblesorter. De bemærke også, at træerne gav et lille udbytte, fordi antallet af honningbier var lille. De fik så sendt stiklinger, frø og bistader hele vejen fra England til USA i begyndelsen af 1622. Da leverancen var ankommet, begyndte de engelske kolonister straks at plante frugtplantager med æbletræer.

Æblet Ralls Janet (synonymer Ralls Genet og Rawls Jennet) menes at stamme fra stiklinger givet til Thomas Jefferson af Edmund Charles Genet, fransk ambassadør i USA fra 1793 til 1794. Ifølge dokumenter gav Jefferson stiklingerne til planteskoleejer Caleb Ralls, i Amherst County, Virginia, der podede dem og derefter udbredte sorten til hele Virginia. Med tiden blev Ralls Genet et favorit æble i Ohio dalen da den på grund af sen blomstring ikke fik frost skader. Deraf også tilnavnet Neverfail. Æblet Ralls Genet har haft stor betydning for både japanske og kinesiske æble avls programmer. F. eks. er det kendte japanske æble Fuji fra 1962 en krydsning mellem Ralls Genet og Red Delicious.

Mindst 55 millioner tons æbler blev der dyrket på verdensplan i 2005, med en værdi på omkring $ 10 mia. Kina producerede omkring 35% af den samlede mænde. USA er den næststørste producent med mere end 7,5% af verdens produktion. Tyrkiet, Frankrig, Italien, Og Iran er også blandt de førende æble eksportører.

Der er mere end 7.500 kendte sorter af æbler. Der er forskellige sorter til rådighed for tempererede og subtropiske klimaer. Æbler blomstrer ikke i tropisk klima, fordi de har brug for en hvile periode (vinter).

Kommercielt populære æblesorter er saftige og sprøde. Andre ønsker til æblerne i moderne kommerciel æble avl, er at de har en farverig hud, regelmæssig form og størrelse, lang lagrings evne, højt udbytte, sygdomsresistens og lang stilk (for at sikre at pesticider også kan trænge ind på toppen af frugten).
Gamle sorter er ofte uens formede, rustplettede, og har en række forskellige teksturer og farver. Mange af dem har en gode smag (ofte bedre end de fleste moderne sorter), men kan have andre problemer, som gør dem kommercielt uinteressante, såsom lavt udbytte, modtagelighed for sygdomme, eller lav tolerance for oplagring eller transport.
Få gamle sorter produceres stadig i stor skala, men mange holdes i live af hjemme gartnere og landmænd, der sælger direkte til de lokale markeder. Mange lokalt vigtige sorter, med deres egen unikke smag og udseende, forsøges mange steder rundt omkring i verden bevaret i gen-banker, som på Pometet i Tåstrup.

Selv om de fleste sorter er avlet til at spise friske (spiseæbler), bliver nogle dyrket specielt til madlavning eller cider produktion. Cider æbler er typisk for syrlig eller bitre til at spise friske, men de giver drikken en fyldig smag, som spiseæbler ikke kan.