Grevinde Ahlefeldt, æble
Æblesorten er fra langeland og kan dateres tilbage fra før 1850. Et ca. 80 År gammelt podet træ stod i en gårdmanshave i Lindelse. Samme sort blev fundet i en gårdhave i nærheden. Dette træ er muligvis modertræet. Sorten har fået navn efter Grevinde Ahlefeldt på Hjortholm.
Træet er sundt, hårdført og meget frugtbart.
Størrelsen af æblet er lille til middel. Grundfarven er lys strågul. Dækfarven er mørk rød. Kødet er hvidt, saftigt, skørt og har en kraftig vinsmag med en sød pigeonagtig aroma.
Det er fint og smukt spiseæble, der kan bruges fra november og langt ud på foråret.