Brøndæble
Sorten stammer fra egnen omkring Præstø, formentligt dannet før 1850.
Træet bliver på vildstamme et stort træ. Er et sundt træ med et middelstort udbytte.
Frugten er mellemstor, grundfarven er hvidlig grøn med brunrød solside. Kødet er fast, middel saftigt, middel sødme, svagt syrligt med nogen aroma.
Brøndæble er et godt spiseæble og et godt madæble. Det er spisemodent fra november og har lang holdbarhed.