Vista Bella, æble
Vista Bella er udviklet på Rutgers University i New Jersey, USA, i 1950'erne.
Det er et meget tidligt spiseæble. Det modner i starten af august, hvilket gør det til et af de tidligste sommeræbler.
Vista Bella er et mellemstort æble, med en lys gul-grøn hud og en dyb rød dækfarve, hvor det bliver ramt af solen. Smagen er syrlig sød og bemærkelsesværdig god for så tidlig en sort. Kødet er lyst, sprødt og saftigt.
Som andre tidlige æbler, egner det sig ikke til at gemme. Det kan gemmes nogle få dage i køleskabet, men er bedst når det bruges umiddelbart efter det er plukket.
Træet vokser kraftigt og bærer tidligt.
|