Cox Orange Pippin, æble

Ordet Pippin bruges til at beskrive et frøsået æble. Et af de mest berømte af disse er Cox's Orange Pippin der stammer fra et frø af Ripston Pippin sået af en pensioneret brygger Richard Cox i Colnbrook i Buckinghamshire omkring 1825. Fadersorten menes at være Bleinheim Orange.

Den var kommet til Odense i 1867, og i 1920 var det den sort, der blev lavet flest træer af i danske planteskoler. Den var i mange år den mest dyrkede sort her i landet, i England og Holland. Den bliver ikke så god i lande med varmere klima længere sydpå, selv om den godt kan lide en varm dansk sommer.

Træets vækst er middel. Får det lov til at passe sig selv, danner det en bred tæt krone med overhængende grene.

Træet blomstrer sidst på sæsonen. Blomsterne er hvide og knopperne smukt rosenrøde.

Æblerne er af lille til middel størrelse og regelmæssigt runde. Farven er gulgrøn med en rødorange kind på velmodne frugter. Æblet kan være delvist dækket af rust, især omkring stilken. Der findes nye kloner med kraftigere rødorange solside.

Cox's Orange har fast, halvtørt og sødligt frugtkød med kraftig aroma. Det er et utroligt velsmagende spiseæble, men egner sig også fortrinligt til bagværk, desserter, salater mm.

Det beskrives ofte som vanskeligt at dyrke, men min erfaring er, at det er en udmærket havesort, der giver mange skurvfri æbler, blot det får gode vækstbetingelser.

Æblet plukkes midt i september og kan gemmes til januar. Optimal spisekvalitet i uge 44 – 50.

Cox Orange hører stadig til blandt de bedste æbler, der findes.

Velegnet havesort.