Bellida, æble
Bellida er en ny hollandsk æblesort. Det er en krydsning mellem Idared og Elstar.
Bellida er plantenyhedsbeskyttet.
Træet er moderat voksende. Det bliver et let træ med overhængende grene og små blade. Det er sundt med middel modstandsdygtighed mod skurv, meldug og kræft. Er modtagelig for sodplet og flueplet. Der er tendens til vekselbæring, der kan modvirkes ved udtynding og beskæring. Træet er frugtbart.
Det er et spiseæble af meget høj kvalitet. Det indeholder ikke så meget syre og får derved en mere sød smag. Det er meget sprødt og saftigt. Det minder om Gala men er mere fast og saftigt. Det har en grøn-gul grundfarve med rød dækfarve på 50-75%. Æblerne er store og har en attraktiv og glat hud.
Det høstes en uge efter Elstar sidst i september og holder sig godt selv under mindre gunstige opbevaringsforhold. Æblet kan hænge længe på træet.
|